Skanderborg Kommune har opført en ny skole og daginstitution i Ry, som skal danne ramme om hverdagen for både børn, medarbejdere og lokalsamfundet.
Den nye skole er opført med fleksible rammer til tre spor fra 0. til 6. klassetrin og får plads til cirka 450 til 500 elever samt omkring 50 medarbejdere. Daginstitutionen får plads til cirka 50 vuggestuebørn, 100 børnehavebørn og 35 til 40 medarbejdere.
Projektet er udført med Nordstern som totalentreprenør i samarbejde med AFRY og C.F. Møller Architects. Der har været stort fokus på at skabe funktionelle og fleksible rammer med et lavt klimaaftryk.
Til projektet blev BESISTA® Vindkryds valgt til afstivning af blandt andet trappetårne, pergolaer og cykelskure. Da konstruktionerne er synlige dele af byggeriet, var der behov for en løsning, der både kunne opfylde de tekniske krav og samtidig bidrage til et enkelt og æstetisk udtryk.
BESISTA® Vindkryds giver en elegant afstivning, som passer godt ind i arkitekturen. Samtidig giver den varmgalvaniserede udførelse en høj holdbarhed, hvilket gør løsningen velegnet til udendørs konstruktioner, der skal holde i mange år.
Vindkrydsene er leveret i samarbejde med Simpson Strong-Tie, som har tilpasset deres BNG60-tilslutningsbeslag til bolten i stagankret på BESISTA®.
Ifølge Jacob Møldrup Hansen, Teknisk Manager hos Simpson Strong-Tie, var samarbejdet mellem projektets parter en vigtig del af den vellykkede løsning:
“Hver partner bidrog med sin ekspertise, og derfor blev de udfordringer, der opstod undervejs, omsat til løsninger i stedet for problemer. Samtidig var BESISTA® systemet enkelt at montere på trods af de 68 forskellige varianter.”

