Peikko har lanceret et white paper om den nyeste generation af vores søjlesamlinger

August, 10, 2021

BOLDA® Søjlesko er en samlingsforbindelse, der bruges til at skabe omkostningseffektive og stive samlinger mellem præfabrikerede betonsøjler og fundamentet samt mellem præfabrikerede søjler og andre typer søjler.

Præfabrikerede betonsøjler har mange konkurrencemæssige fordele blandt andet: hurtigere opførelse, små tolerancer, høj brandmodstandsevne og høj kvalitet. Samlingerne mellem præfabrikerede søjler er hurtige og nemme at montere og er samtidig økonomiske. Peikko Group sigter mod at gøre designprocessen både hurtigere og nemmere. ETA, der er baseret på en fælles forståelse for testprocedurer, forenkler designernes arbejde, fordi de samme designregler og -metoder gør sig gældende og kan bruges i hele Europa og er samtidig også i høj grad accepteret uden for Europas grænser.

I dette white paper diskuteres hovedkomponenterne og lastoverførselsmekanismerne for den nye søjleskosamling BOLDA®. Derudover gennemgår vi oplysninger om de omfattende tests, der er gennemført for at undersøge bøjningsstyrke, bøjningsstivhed og forskydningsstyrke, samt evalueringen af disse testresultater. Vi har også foretaget sammenligninger med konventionelle søjle til fundament-samlinger, der er in-situ støbt. Testresultaterne er yderligere blevet efterkontrolleret af tilhørende Finite Element-beregninger. Herudover bliver de test, der er foretaget omkring brandmodstandsevnen præsenteret og evalueret.

Evalueringerne af testresultaterne viser tydeligt, at de designmetoder der er anvendt til søjleskosamlinger, og som fremgår af EAD, også gælder BOLDA® Søjlesko. Desuden blev det påvist, at bæreevne samt deformationer af en præfabrikeret søjle med BOLDA® Søjlesko ikke adskiller sig fra in-situ støbte søjler med samme dimensioner og armeringslayout.

BOLDA® Søjlesko og søjlesamlinger opfylder alle krav i forhold til mekanisk modstandsevne, brandmodstandsevne og korrosionsbestandighed. Design af søjlesamlinger med BOLDA® Søjleskosamlinger er en del af vores software Peikko Designer®, hvis funktion er at gøre bygningsingeniørernes daglige arbejde både hurtigere og nemmere.

 

Læs Peikkos white paper: A new generation of column shoe connections

Thomas Sippel

Peikko Group Corporation

Share
See all articles