Stærkere end nogensinde: fortid, nutid og fremtid med boltede søjlesamlinger

January, 28, 2021

Første gang jeg stødte på Peikkos søjlesko var i 1989, hvor jeg arbejdede som praktikant hele sommeren på en byggeplads. 

Imens mine studiekammerater fra universitet knoklede med at kappe piloteringspæle og slæbte rundt på armeringsjern, rendte jeg rundt med et nivelleringsapparat. Mit job var at afsætte fikspunkter som betonfolkene efterfølgende kunne afsætte boltgrupperne efter. Ved hjælp af en skabelon i krydsfinér, placerede de ankerboltene i den korrekte position og det lille indkøbscenter tog hurtigt form ved brug af præfabrikerede søjler med søjlesko.

Da jeg gik på teknikum i 1991, lærte jeg mere om præfabrikerede elementer og boltede søjlesamlinger som en vigtig måde at forbinde elementer. På det tidspunkt brugte vi manuelle beregninger til at eftervise samlingerne. Vi kunne kun drømme om et beregningsprogram som Peikko Designer®.

I 1996, som nyuddannet MSc Civilingeniør, arbejdede jeg hos en elementfabrik i Singapore og noget af det første jeg lagde mærke til var, at de ikke brugte søjlesko. ”Nej, nej, alt for dyrt. Det bruger vi ikke her,” forklarede de lokale. Korrugerede rør og armeringsjern, virker fint, på trods af det ekstra arbejde med opsætning af rørstøtter og udførsel af midlertidige fundamenter på byggepladsen samt mange løft af etagehøje søjler. Når det regnede, blev det støvede jord transformeret til orange mudder og jeg tænkte på, hvad der ville ske hvis den bløde jord under de midlertidige fundamenter begyndte at sætte sig mens understopningsmørtelen under søjlerne og i de korrugerede rør stadig var våd!   

Tiden flyver afsted og i de 15 år jeg har arbejdet for Peikko, har jeg fortalt folk over hele verden om Peikkos Søjlesko. Boltede søjlesamlinger har været vores flagskib og de er blevet populære overalt. Hvorfor? Fordi ingeniører, af natur, foretrækker synlige samlinger, der kan kontrolleres, justeres og overføre kræfter i alle retninger – hvilket er præcis hvad Peikkos boltede samlinger kan. Momentstive samlinger muliggør effektive og robuste designs, og alle påstande om højere omkostninger bliver gjort til skamme af en hurtigere montering – hvilket betyder færre arbejdstimer og mindre krantid.

I 2021 fejrer Peikko 30 succesfulde år med boltede samlinger, især vores ikoniske HPKM®, som udsprang fra min kollegas blyant tilbage i 1991. HPKM® var - og er stadig – svaret på branchens behov for en kompakt søjlesko.

Jeg kan vist godt sige, at Peikko har sat standarden for boltede søjlesamlinger i byggeindustrien. Vi gør det igen i 2021, med introduktionen af BOLDA®, verdens eneste søjlesko med ETA (Europæisk Teknisk Vurdering) til høje laster. BOLDA® er en kombination af arven fra HPKM® og Peikkos know-how omkring boltede samlinger, som vi er meget stolte af.

 

Petri Suur-Askola

Se vores nye video: Peikko BOLDA® Coulmn Shoe

 

Petri Suur-Askola

Business Director

Connections

Peikko Group Corporation

Share
See all articles