Peikko lancerer to nye innovative løsninger til kunder i indstøbning og insitu- og TT-dæk

Peikko Group lancerer to nye produkter: TWIN Konsoller til TT-bjælker og PSB PLUS® Forskydningsarmering. Begge produkter er udviklet af Peikko’s dygtige ingeniører, og har allerede modtaget flere godkendelser, såsom DIBt godkendelsen i Tyskland.

TWIN Konsollen er løsningen til bæring af TT-bjælker  

TWIN Konsollen er en skjult konsolløsning til TT-bjælker, sekundære bjælker, DELTABEAM® Kompositbjælker og ribbedæk med overbeton. Takket være et simpelt og let design, er TWIN Konsollen nem at installere i formen på elementfabrikken. Supplerende armering kan tilføjes i henhold til de aktuelle laster, hvilket gør, at der ikke armeres mere end nødvendigt og dermed lettes arbejdet i produktionen.

PSB PLUS® - En omkostningseffektiv løsning til in situ støbte dæk

PSB PLUS® Gennemlokningssystem er en kombination af lodrette PSB® ankre med vandrette PSH ankre placeret i dækket i toppen af søjlen. PSB PLUS® systemet er en omkostningseffektiv og praktisk løsning til at skabe slanke dæk, der kræver høje bæreevner. Det giver betonentreprenøren mulighed for at imødekomme stramme tidsplaner og opretholde en høj kvalitet, hvilket resulterer i en bedre totaløkonomi i sammenligning med traditionelle bøjler.

“Vi ønsker at give vores kunder nye produkter og løsninger, der hjælper dem med at gøre projekteringen og produktionen hurtigere, sikrere og mere effektiv. Vi har allerede leveret begge løsninger til flere elementfabrikker og byggepladser, og den feedback vi har fået, har været meget positiv. Derudover mener vi, baseret på markedspotentialet i alle 34 lande vi driver forretning i, at disse produktløsninger får en stor forretningsmæssig indvirkning på Peikko i de kommende år,” udtaler Topi Paananen, CEO i Peikko Group Corporation.