Spar krantid og opnå en bedre totaløkonomi.... Hvem kunne ikke tænke sig det?

By Henrik Harder

February, 27, 2018

Krantid er en stor omkostning i et byggeprojekt, hvis kranen overhovedet er til at få fat i grundet den høje efterspørgsel i disse år. Der er mange penge at spare i byggeprojekter med et stort antal søjler, der skal monteres. Så kan du lykkes med at minimere krantiden, har du allerede sparet en stor del af dine samlede omkostninger. Bruger du samtidig dobbelthøje søjler, er besparelsen endnu større og i øjenfaldende... Generelt kan man sige, at kranarbejdet bliver en mere vital og kompleks del af de fleste projekter jo højere man bygger!

Uptown, Nørrebro

På det 30 etager høje tårn Uptown Nørrebro i København valgte entreprenøren KPC og Per Aarsleff at konvertere fra en-etage høje søjler til dobbelthøje søjler, da dette sikrede en mere effektiv og sikker montage. Faktisk var elementleverancen allerede handlet af med CRH Concrete, da man efterfølgende gik i gang med at optimere projektet.

Erfaringen med dobbelthøje søjler havde Per Aarsleff tilegnet sig på projektet Copenhagen Towers i Ørestaden. Det ikoniske byggeri med de krumme facader, beliggende ved siden af Rambølls kontor, var montagemæssigt en succes takket være boltede søjlesamlinger.

Når det danske vejr stopper montagen

Udover at det tager lang tid at krane betonelementer op fra terræn til den endelige placering, har vejrliget også en mere vital indvirkning på byggeriets fremdrift, da byggeriet ofte ligger stille når det blæser.

Og blæser, det gør det så snart man kommer over 6. etage her i kongeriget!

Mange dage må man stoppe elementmontagen, når vinden rigtig viser tænder. Med boltede søjlesamlinger skal der mere vind til, før montagen er nødsaget til at stoppe, da samlingen er indspændt så snart møtrikkerne er tilspændt. En traditionel samling med korrugerede rør eller dorne kan ikke stå af sig selv uden rørstøtter og er derfor meget mere vindfølsom.

Montering af søjler på traditionel vis tager ca. 1 time

Det tager cirka en time at montere en søjle på traditionel vis med korrugerede rør. Dette er inklusiv udstøbning af det korrugerede rør, evt. punktfundamenter til fastgørelse af rørstøtter, håndtering og opsætning af rørstøtter, varmekabler om vinteren, finish-arbejde og sidst men ikke mindst kvalitetssikring af sammenstøbningen af samlingen.

Først løftes søjlen på plads. Derefter skal den midlertidig  afstives i den rigtige position med minimum to rørstøtter,  rørstøtterne sættes fast imens der sørges for at søjlen står i lod. Det gør det endnu mere besværligt, når du skal støbe punktfundamenter som ankerpunkter for rørstøtterne. Punktfundamenterne skal hugges væk efterfølgende. Afstivning med rørstøtter begrænser også de øvrige opgaver, der udføres på byggepladsen i form af kørsel med lifte, kraner og lastbiler.

Igennem hele processen holder kranen stadig og løfter i søjlen. Med andre ord laver kranen ikke andet end at holde søjlen på plads. Hvis du har 100 søjler, der skal monteres, ender du med at betale hundredevis af krantimer, for noget der ikke skaber værdi for hverken byggeriet eller dig som udførende eller bygherrer.

Men hvad nu hvis du kan reducere montagetiden til under en fjerdedel? Det er faktisk muligt med boltede søjlesamlinger. Det tager kun ca. 15 minutter at montere boltede søjlesamlinger også kendt som søjlesko og det er endda inklusiv krantid - det er mange gange hurtigere, når du sammenligner med traditionelle metoder.

PRØV DET, du vil ikke fortryde det!

Henrik Harder

Salgschef

Indstøbningsdele

Peikko Danmark ApS

Share
See all articles