Hvad skal der til for at kunne anvende et betonelement i dets oprindelige udformning?

By Jonas Høg

September, 3, 2018

Der blæser nye vinde inden for byggebranchen i disse år, alle prædiker bæredygtighed og totaløkonomi. Og det er der rigtig mange gode grunde til - ingen tvivl om det. En ny bæredygtighedsklasse som tilføjelse til bygningsreglementet, og totaløkonomiske tankegange er vigtigt for bygherren. Mange glemmer dog, at totaløkonomi ikke slutter med drift og vedligehold af bygningen, men også omhandler nedbrydning og genanvendelse af de materialer bygningen er opført af. Enten som delkomponent i andre bygningsdele eller i deres egentlige udformning, f.eks. som et helt betonelement. Populært kaldet cirkulær økonomi.

Beton som fremtidens byggemateriale

Selvom det er umuligt at spå om fremtiden – er de fleste nok også enige om, at beton også i fremtiden vil udgøre hovedparten af det bygningsmateriale bærende konstruktioner opføres af. Dette qua betonens mange unikke egenskaber. Derfor er det også af største vigtighed, at betonbranchen tænker bæredygtigt og cirkulært i alle dets faser – lige fra bygherre over arkitekt, ingeniør, entreprenør, leverandør og til nedbrydning, genanvendelse og ikke mindst genopførelse. Det er specielt i de første led hos bygherren og arkitekten at de ”gode” ambitioner omkring bæredygtighed skal indtænkes – dette i samspil med kendte og veldokumenterede løsninger – herunder betonkonstruktioner.

 

Boltede samlinger – Design for adskillelse

Men hvad skal der til, og hvor store ændringer kræver det, for at kunne genanvende et betonelement i dets oprindelige udformning, som f.eks. et vægelement? Man får til tider fornemmelsen af, at det er enorme forandringer der skal til, for at ændre byggebranchen til at få en mere bæredygtig, cirkulær og miljøbevidst profil. Men med små, forholdsvis simple tilpasninger, vil det i fremtiden være muligt at genanvende bygningsdele fra et helt råhus opført af betonelementer, og dermed bevare den høje værdi som et betonelement har.

Af statiske årsager har man som bekendt brug for at fastholde betonelementerne med hinanden. Dette har igennem mange år været løst ved at designe og udføre samlingsdetaljer, hvor elementerne støbes sammen, typisk vha. korrugerede rør med ilagt stødarmering. Men med en sådan udformning, har man ikke en ærlig chance for at skille elementerne ad uden at ødelægge dem. Hvis man derimod indarbejder samlingsdetaljer, hvor elementerne boltes sammen, ja så er muligheden for at kunne skille elementerne ad, og dermed genanvende dem, ligeledes tilstede. Denne samlingsmetode er et kendt princip inden for bærende stålkonstruktioner. Men at indtænke det i betonkonstruktioner er nyt for mange.


Lovgivning som drivkraft

Mange investorer og bygherre brander sig selv som miljøbevidste ved at bæredygtighedscertificere deres bygninger vha. ordninger såsom DGNB, LEED eller BREEAM. På samme måde spejler brugerne af bygningerne sig i disse certificeringsordninger. Det giver også rigtigt god mening at have disse certificeringsordninger. Problemet er bare, at pt. er disse ordninger frivillige. Med en lovgivning på området, vil både offentlige samt private bygherre være tvunget til at tage stilling til bæredygtighed. Yderligere er det afgørende, at vægtningen af områderne i certificeringsordningerne, omhandlende designkoncept samt nedbrydning og genanvendelse, er så tilpas høj, at de er med til at motivere bygherre og arkitekter til at indtænke Design for adskillelse allerede i projektets udviklingsstadie.

 

Stor erfaring kombineret med nyt fokus  og ny viden skaber nye løsninger

Branchen har brug for visionære foregangsmænd. Der findes allerede firmaer i byggebranchen som har stor fokus på bæredygtighed og hvor hele forretningskonceptet beror på disse principper. Et godt eksempel på disse er arkitektvirksomheden GXN. Men der er brug for langt flere virksomheder, der sætter bæredygtighed øverst på agendaen. Firmaer som tænker nyt og som drager nytte af deres erfaringer og kompetencer fra byggebranchen. Der er brug for at udvikle og nytænke den måde der designes og bygges på, for at bygningerne efter endt levetid kan genopstå på ny, og med de samme statiske egenskaber bibeholdt som oprindeligt.

Hos Peikko har vi en klar langsigtet strategi om, at bidrage med løsninger til en bæredygtig cirkulære økonomiske tankegang, hvor genanvendelse af betonelementer indgår i. Læs mere i dette White Paper: In search of a bright, circular future!

 

Case - Circle House

Et godt eksempel på et projekt hvor den cirkulære økonomiske tankegang er indarbejdet i, er Circle House projektet i Lisbjerg, Århus. Et alment boligbyggeri hvor målsætningen er, at hele 90% af bygningens materialer skal kunne genanvendes uden af tabe nævneværdig værdi. Projektet forventes at stå færdigt i 2020. Dette projekt bliver en demonstrator på, at man med kendte byggeprincipper, såsom anvendelsen af betonelementer, kan opnå et cirkulært økonomisk resultat, og at man ved små gennemtænkte designprincipper, såsom boltede samlinger, kan designe et helt betonelementbyggeri med mulighed for adskillelse og genbrug. Denne strategi er oplagt for bygherrer med en langsigtet målsætning. Læs mere om projektet her: https://www.lejerbo.dk/om-lejerbo/byggeri/circle-house

En demonstrator af Circle House projektet er opført og kan besøges på følgende adresse: Gl. Køge Landevej 26, 2500 Valby. Circle House demonstrator

Jonas Høg

Direktør

Bygningsingeniør

Peikko Danmark ApS

Share